sneglefamilien

Forhandlinger: Nervepirrende og langtrukkent

Vi er SLET ikke gearet til sådan noget med at forhandle, eller til at vente, på noget, nogensinde. Og det her med at forhandle i forhold til et hus, har vist sig at være en langtrukken affære. Der er så meget, der skal tages stilling til, både med banken og med sælger og mægler, advokater, forsikringer, og sikkert flere ting, ting vi har glemt eller ikke ved.
Forbehold, ventetid, kolde fødder, beregninger, mere ventetid, bud, forhandlinger, spænding. Det er nervepirrende og skræmmende, og spændende. Egentlig ikke på den gode måde, da vi begge er go-getters, der handler først og tænker senere… Hvilket blandt andet er forklaringen på hvorfor vi ejer en bus (!) og en gammel amerikanerbil, der ikke kan køre.

Vi har ellers været tålmodige. Meget faktisk. Taget i betragtning at træerne var grønne da vi startede hele vores husjagt og ud af byen-process, og at alt nu er skaldet og koldt, er det faktisk imponerende at vi ikke er sprunget på noget endnu. Men som det måske kan fornemmes, er vi altså fortsat ikke nået frem til noget konkret. Men vi nærmer os. Tror vi.
Og indtil da er søvnen sparsom, tankerne kører, og alle vores drømme omhandler ombygning, renter og huspriser.
I morgen skal vi snakke med en rådgiver. Det er nok meget godt. Måske har vi et hus om et par uger, måske har vi bare mere hovedpine.
Stay tuned.

 

You Might Also Like

Leave a Comment

Leave a Reply