hustanker Renovering Sneglehus

Håndværkertilbud, et No go?

Alle ved da at man skal holde sig fra håndværkertilbud. I hvert fald hvis man vil bevare sit ægteskab og sin forstand. Og så er der os. Ideen om et byggeprojekt skræmmer os egentlig ikke. Michael er ualmindeligt handy, og har altid gang i et eller flere projekter. Cecilie er ekstremt visuel, og kommer i øvrigt ud af en familie med håndværkere og ingeniører. Faktisk tiltaler det os mere at skulle renovere og skabe noget selv, end at købe nyt. Nåhja, og så er der også det med pengene. Man kan få virkelig meget hus, hvis man er villig til at lægge tid, kræfter og lidt flere penge oveni et håndværkertilbud.
Samtlige af de huse vi har kigget på, med undtagelse af et enkelt, har trængt til en kærlig hånd og et par tagsten, og det seneste lidt mere end det. Det vil kræve en seriøs renovering og det er på en og samme tid enormt tiltalende og ekstremt skræmmende.
De fleste råder os til at holde os fra sådan et projekt. ‘I bliver skilt!’ Siger nogle. ‘Det bliver dyrt!’ Siger andre.
Skilsmisse tror jeg nu ikke et hus kan få os ud i. Tværtimod. Vi har det med at have det ret godt og sjovt i den slags projekter. Men selvfølgelig vil det blive hårdt, uanset om det bliver det helt store af slagsen eller et mindre. Vi er ikke urealistiske eller naive omkring det. Ikke så meget i hvert fald. Selvfølgelig er det både tidskrævende og kan klart være hårdt for forholdet i perioder. Ligesom det meste andet i øvrigt.
Og ja, det koster tid og penge. Men det regner vi jo med i planen og desuden satser vi ikke på at gøre alt i samme omgang.

Det er med byggeprojekter lidt ligesom, når man skal have børn. ‘Bare vent’-kommentarerne står klar sammen med de aller værste fødselshistorier. Og det er klart med til at lægge en dæmper på spændingen og den lidt lyserøde tilgang vi måske har. Men vi er fortsat positive og tror at vores projekt ender med at være det helt rigtige. For os.

Måske bliver det ikke et decideret håndværkertilbud vi går efter, men måske gør det, og så håber vi bare, at vi bliver dem med den gode historie.

 

You Might Also Like

16 Comments

  • Reply
    Mette Christensen
    14. november 2017 at 14:38

    I ER dem med den gode historie:) Håndværkertilbudet er “a piece of cake” i forhold til hvad jeres kærlighed har måtte overvinde ❤

  • Reply
    Anne Sinding
    14. november 2017 at 14:43

    Ægteskabet holder også til et byggeprojekt, hvis det er det man har besluttet sig for.
    Min mand og jeg har på 12 år total istandsat 3 gange. Og ja, der har været både tårer (mest fra mig), ikke så pæne ord og flyvende maleruller blandt ind i det. Og nå ja, der kom også en baby midt i det næste byggerod ever. Men vi besluttede os for at vi gjorde det, og hver gang har vi elsket hinanden lidt mere ( når vi altså var færdige). Så go for it, men kun hvis det er Jeres drøm, og I på forhånd har kigget hinanden i øjenene over et glas rødvin. For kærligheden finder vej, der er bare ikke så meget overskud til romantik mens det står på.
    Held og lykke

  • Reply
    J.
    14. november 2017 at 15:02

    Åh hvor er det fedt, at I vil dele hele processen. Vi går meget med samme tanker som jer – og kigger også i samme områder. Forskellen er bare, at vi pt. ingen børn har. Det projekt starter vi på snart, men før vi ved, hvordan det går, vil vi ikke købe hus – der er trods alt ingen grund til, at vi sætter os dyrere i det end nu, hvis der går flere år, før en baby kommer 🙂 Men det ændrer ikke ved, at jeg stadig bruger utrolig mange tanker på det allerede nu.

  • Reply
    Mette
    14. november 2017 at 15:15

    En håndværkertilbud er HELT fantastisk. At man kan få lov at præge et hjem med alle sine egne ideer, nogle der kan blive en realitet nu og andre senere. Hvis man ikke mener at ALT skal gøres på samme tid så er det jo (bare) at tage det i det tempo der passer. Hvis man hele tiden holder fokus på hvad den fælles drøm er så tror jeg ikke det kan ødelægge et forhold – Tværtimod! GØR DET:)

  • Reply
    Anne
    14. november 2017 at 16:38

    Jeg er sikker på at i er dem med den gode historie. Det er min mand og jeg også. Vi købte hus for 16 år siden, ikke et håndværkertilbud, men et hus fra 1953 som var bygget af dem der solgte det til os. De første år boede vi i det, herefter byggede vi 1. salen om inkl. nyt tag. Det tog seks måneder, og var på mange områder en hård tid. Min mand lavede det meste selv, han er ikke uddannet håndværker men har skruet hænderne rigtig på og er perfektionist. Det tog tid, tid som gik fra børnene og mig. Efter ombygningen af 1. sal pustede vi ud i et halv år, herefter gik han i gang med kælderen, det tog et år. Et år som var fyldt med arbejde og frustrationer, men også glæde over det han lavede, det blev fint og jeg sætter den dag i dag pris på det. Vi bor dejligt :-). Det jeg prøver at sige er, at man skal kaste sig ud i det, hvis man har mod på det, men man skal også – i hver fald hvis man laver det meste selv være indstillet på, at det tager tid, og man skal holde pauser ellers bliver det for surt. Vi har holdt pause i et par år hvor vi kun har vedligeholdt huset, men dette forår og denne sommer har han så fuget huset om. Det er blevet flot – men børnene især den yngste på 10 blev meget glad da han var færdig, for som han sagde, det bliver rart at se far igen, hvor han ikke står på stilladset. Held og lykke med jeres husjagt, jeg glæder mig til at følge jer.

  • Reply
    caroline
    14. november 2017 at 18:22

    God tilgang! Jeg ønsker Jer det bedste <3

  • Reply
    Stine Almbjørn
    14. november 2017 at 18:51

    Det er da vildt fedt at kunne være sammen om sådan et projekt. Vi har været igennem det samme. Købte hus, rev alt ned indvendigt og byggede op igen. Jeg kan slet ikke genkende det med at det skulle gå ud over ægteskabet. Jeg ville gøre det igen, hvis det skulle være. Dog ville vi være klogere og tage et rum ad gangen, istedet for det hele på een gang…gik højgravid på 2 smalle brædder over nystøbt gulv, for at komme på toilettetmeget udfordrende
    Såå…..go for it

  • Reply
    Julie
    14. november 2017 at 19:50

    Det behøver hverken være dyrt (eller, i hvert fald ikke dyrere end man regner med) eller ødelægge et forhold. Min kæreste og jeg købte en gammel lejlighed for to år siden nu, da jeg var to måneder gravid, som vi totalrenoverede fra ende til anden, på fire måneder. Vi nåede lige at blive færdig, inden jeg fødte vores datter. Vi er da stadig sammen og er også helt overbeviste om at næste gang vi flytter (i hus), bliver det også et håndværkertilbud. Så mit råd er klart: go for it 😉

  • Reply
    Dorte
    14. november 2017 at 20:20

    Tillykke med beslutningen! Vi har gjort det samme – det er fedt og hårdt, men man får det, som man vil have det. Følg evt med i vores strabadser på tilbygger.dk

  • Reply
    Trine
    14. november 2017 at 21:32

    Følg jeres mavefornemmelse! Uanset hvilken stand huset er i, så betyder mavefornemmelsen alt. Selvfølgelig kan i klare det – og det vil bringe jer tættere sammen – hvem bliver ikke mere tætte efter at have brugt utallige timer sammen, revet gammelt (og noget nær umuligt) tapet af væggene, væltet mure, banker betongulv op (okay, lige ved denne arbejdsopgave kommer i nok til at bande hinanden og huset langt væk ;-)) – og vigtigst af alt, så kommer i til at se alle fremskridtene sammen, alle de billeder og drømme i havde i hovedet, dem ser i blive til virkelighed sammen!
    Min kæreste og jeg købte i 2015 et hus fra 1964, som ikke havde fået en eneste opgradering undervejs, alt var originalt. Vi var 23 år gamle begge to og har aldrig prøvet noget lignede – men er begået vokset op med fædre, der har renoveret vores barndomshjem fra top til tå selv. Så vi kastede os ud i det – og tilføjede lige en deadline der hed 3,5 måneder fra overtalelse til indflytning – hvorfor spilde tiden? 😉 alt blev skiftet, helt fra tag til kloak, gulve, vinduer, hulmursisoleret og alle vægge blev vanskuret (hej, markerede arme ;-)). Vi ville aldrig have klarer det uden vores fantastiske forældre og venner, men jeg lover dig – du kommer til at elske huset højere end man kan forestille sig – for det er jer der har lavet det. Det er jeres aftryk og drømme det indeholder!
    Jeg hepper på jer – og glæder mig til at følge med 🙂

  • Reply
    Maria
    15. november 2017 at 6:58

    Tjek den blog ud, der hedder herregårdsdrømmen – den er virkelig aktuel for jer at tjekke ud! Det vildeste håndværkertilbudseventyr

  • Reply
    Mette H
    15. november 2017 at 7:38

    Bare vent, det skal nok gå rigtigt godt! 🙂 (Taler af egen erfaring, og det var et stort håndværkertilbud…!)

  • Reply
    Monica
    15. november 2017 at 9:48

    Det lyder som et spændende projekt!
    Jeg kan kun anbefale at bruge energistyrelsens side Sparenergi.dk. Vi har selv brugt den meget!
    Her kan du f.eks. se energimærke på det hus, du er ude at kigge på og forslag til optimering af boligen – hvad det vil koste, og hvor meget du kan spare.
    De har også en bygningsguide, hvor du kan læse om de fleste slags huse og deres egenskaber hver især.

    Måske er det også brugbart for jer. Jeg glæder mig til at følge med 🙂

  • Reply
    Mie
    15. november 2017 at 20:16

    Følg jeres hjerter!
    Min mand og jeg købte selv det vildeste håndværker-tilbud med to små børn. Vores nærmeste syntes at vi var bindegale, men vi vidste at det var vores hus og at det ville blive godt! Man kan godt være lykkelig mens man spiser leverpostejsmadder i byggestøv, det er et spørgsmål om indstilling! Og nu bor vi i den smukkeste, mest særlige, gamle villa – og vi elsker huset fra kælder til kvist 🙂
    Held og lykke

  • Reply
    Trine
    20. november 2017 at 18:31

    Vi har købt lige præcis den drøm i taler om <3. Ville lyve hvis jeg ikke ind imellem (ofte) drømmer mig til sådan et helt nybygget type hus hvor alt virker og bare er lækkert. Men så kigger jeg på min datter (1 år) som har alt den plads hun kan forestille sig. Skov, sø og marker i egen baghave og ikke mindst vores hus vi sammen er ved at skabe. Det fortryder jeg ALDRIG!

  • Reply
    Elisabeth
    21. november 2017 at 6:14

    Jeg siger det samme, som flere allerede har nævnt: I ER jo allerede dem med den gode historie<3
    Vi købte et håndværkertilbud/hus til nedrivning – ikke fordi det var planen, men fordi det var det, vi forelskede os i. Og jeg ville aldrig gøre det om. Personligt tror jeg, at det udelukkende har været positivt for vores ægteskab. Der er noget helt særligt ved at skabe noget sammen. Ved at færdiggøre et projekt, læne sig tilbage og sige til hinanden “Det her har vi skabt!”. Dét at planlægge sammen, udføre sammen og nyde resultatet sammen. JEG ELSKER DET! Og det fede ved projekter er, at det man ikke kan i forvejen, det lærer man. Jeg synes bestemt, at I skal følge jeres mavefornemmelse og springe ud i det. Jeg hepper på jer:)

  • Leave a Reply